FREMTIDENS LANDBRUG – læserbrev

FREMTIDENS LANDBRUG
Lolland-Falster har fået godkendt etablering af en 115 km lang gasledning, som skal levere alt andet end grøn gas til sukkerfabrikkerne.
Gassen skal så komme fra biogasanlæg, som bliver fodret af gylle fra den industrialiserede svineproduktion og store mængder af andre energiafgrøder fra masser af anden landbrugsjord, som igen kræver masser af kunstgødning.
Danmark producerer 30 mio. svin om året, det højeste antal i verden i forhold til befolkningstallet.  Det er en alvorlig klimabelastning og en biogasledning løser ingenting., den holder tværtimod hånden under både dyrevelfærdsproblemer, overforbrug af medicin og mange af af de problemer, den højt industrialiserede dyreproduktion lider af.
Vil skal ikke fortsætte med det højtbelastende landbrug, vi har i dag,.

Fremtidens landbrug skal  levere fødevarer af høj kvalitet. Det vil betyde færre biogasressourcer og et landbrug, der er mindre energiforbrugende og langt mindre klimabelastende.

Eva Kobberrød
Lollandsgade 3
Nykøbing F.
Byrådskandidat for Enhedslisten Guldborgsund