KANDIDAT NR. 1

Bente Lerche-Thomsen, 66 år, Pensioneret daginstitutionsleder.
Siden min uddannelse som socialpædagog i 1983 har jeg arbejdet på børneområdet
primært som leder og afdelingsleder i dagtilbud, til november når jeg
folkepensionsalderen.
Jeg blev valgt til byrådet for Enhedslisten første gang i 2013 og genvalgt i 2017. Jeg har
i de 8 år siddet i Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og i Handicaprådet.
Jeg stiller igen op som spidskandidat ved kommunalvalget i november for
Enhedslisten Guldborgsund.
Vi har brug for flere varme hænder til velfærdsområdet: reel minimumsnormering i
dagtilbud og SFO, flere lærere til vores folkeskoler, flere medarbejdere til de sociale
tilbud og mange flere social- og sundhedsmedarbejdere til ældrepleje og omsorg.
Demokrati er mere end et kryds på stemmesedlen hvert fjerde år og muligheden for at
afgive høringssvar. Vi skal i tæt og kontinuerlig dialog med borgerne for sammen at
udvikle en kommune med plads til alle.
Natur og miljø er presset. Vi skal have stoppet al brug af pesticider på kommunale
arealer, hvor børn færdes, fx dagtilbud, skoler og legearealer. Vi skal have et mere ”vildt
Guldborgsund” og udlægge flere områder til vild natur. Grøn energi skal komme fra
solceller, fx på kommunale bygninger og langs motorveje.
Stem for et trygt Guldborgsund med flere varme hænder til omsorg, undervisning, støtte
og pleje. Et demokratisk Guldborgsund med en større grad af reel, tæt og kontinuerlig
borgerinddragelse. Et grønt Guldborgsund med plads til mennesker, dyreliv og
biodiversitet. Stem Enhedslisten.
Jeg vil:
Arbejde for flere varme hænder i den samlede kommunale velfærdssektor
Arbejde for mere demokrati og borgerinddragelse på alle niveauer
Arbejde for et grønt Guldborgsund, et godt og sundt sted for mennesker og
dyreliv.

KANDIDAT NR. 2

Christian Tastrup, Pensioneret folkeskolelærer og forhenværende
fagforeningsformand
Kommunen skal aktivt hjælpe med til at alle folkeskoler kommer ud af
folkeskolereformens skygge. Det skal blandt andet ske ved at der gennem aftaler med
lærerforeningen skal skabes balance mellem opgaver og personaleressourcer.
Folkeskolereformens registreringstidsspilde skal afskaffes; vi skal give lærerne den
professionelle tillid tilbage. Vi skal minimere karakter- og prøvegivning, selvom det
kræver mere tid af lærerne, giver det et bedre resultater.
Præstationskulturen skal væk. Målet er at udvikle et tillidsfuldt og demokratisk
samarbejde mellem alle parter i folkeskolen: børn, lærere, ledelse, forældre… New Public
Management-metoder skal bekæmpes. Kommunen må arbejde intensivt på, at alle
timer i folkeskolen dækkes af uddannede lærere. Kommunen må skaffe sig klarhed over
årsagen til højt sygefravær og lærerflugt og sikre et attraktivt arbejdsmiljø og en åben
og demokratisk ledelse. Den enkelte skole skal ikke kun betragtes som en helhed af
ledelsen. Alle ansatte, elever og forældre skal kunne mærke, at skolen udgør et trygt
fællesskab.
Mærkesager:
Guldborgsund Kommune skal arbejde for, at der er boliger nok til borgere, der ikke
kan betale en dyr husleje
Kommunen skal aktivt skabe tryghed for borgere, der er tvunget til at flytte, så de
kan få en bolig af samme standard og til samme husleje som den fraflyttede.
Kommunen skal aktivt hjælpe med til at alle folkeskoler kommer ud af
folkeskolereformens skygge.
Uligheden skal bekæmpes.
Forfølgelse af vanskeligt stillede skal standses.

Kandidat NR. 3

Frederik Lerche-Thomsen, 37 år, Folkeskolelærer
Jeg flyttede fra København til Guldborgsund for 25 år siden og føler mig hjemme her.
Jeg holder meget af Guldborgsund, men jeg synes, der på mange punkter er behov for
forbedringer. Jeg blev uddannet folkeskolelærer for 8 år siden og har arbejdet i
folkeskolen siden da.
Selvom jeg blev ansat efter reformen fra 2013, ser jeg reformens katastrofale følger, fx
dårlig trivsel og flugt til privatskolerne. Minimal forberedelse og alt for mange
undervisningstimer. For lidt tid til den enkelte elev og et ensidigt fokus på målbarhed
og test. Det skaber mistrivsel for ansatte og elever. Det kan vi gøre bedre.

Folkeskolen er med til at sikre Guldborgsund kommunes fremtid. Vi skal sætte
folkeskolen fri, etablere loft over undervisningstiden og sikre flere faguddannede
lærere til folkeskolen. Folkeskolen skal sættes fri af test-tyranniet, og vi skal igen vise
tillid til lærernes faglige kompetencer.
Klima og miljø er under pres. Vores kommune bør gå forrest og vise vejen til et
Guldborgsund, der summer af liv. Vi skal skabe plads til mere vild natur fri fra
sprøjtemidler, både i og uden for centerbyen.
Demokrati er kernen i vores samfund, deltagelse kræver mere end et kryds en gang
hvert fjerde år. Vi skal styrke nærdemokratiet og borgerinddragelsen. Kommunen skal
styres af borgerne og politikkerne – ikke embedsværket..
Jeg vil:
Sikre en folkeskole med trivsel og dannelse i centrum. Flere uddannede lærere og
mindre fokus på test.
Lave flere sprøjtefri zoner mere vild natur og et grønnere guldborgsund.
Have mere borgerinddragelse og mindre embedsvælde.

KANDIDAT NR. 4

Maher El Youssef, 18 år, Studerende
Et erhvervsliv for de små
Små virksomheder sikrer et erhvervs- og udviklingsområde med både iværksætteri,
individualisme og frihed. Alt fra blomsterbutikker og lokale købmænd til kunstgallerier
og nichetøjbutikker giver kommunen liv og sjæl.
Guldborgsund kommune bør styrke de mindre virksomheder og selvstændigt
erhvervsdrivende ved tiltag, som tilgodeser innovation og konkurrence.
Kommunen bør også målrette sine indkøb mod små og mellemstore virksomheder, så
deres varer kan benyttes i en større grad end de monopolagtige giganters.
Udover at sørge for at erhvervslivet blomstrer i Guldborgsund, vil jeg fokusere på
følgende:
Jeg vil:
Mindske bureaukrati og indføre gratis psykologhjælp for unge
Gentænke integrationen, så den skaber resultater
Styrke unges engagement og kæmpe for et ungdomsdemokratihus
Sæt dit kryds, hvor dine interesser hviler. Stem for et sundt erhvervsliv, psykologhjælp
og resultatorienteret integration. Stem Enhedslisten

KANDIDAT NR. 5

Ian Valentin, 18 år, Studerende
Der investeres for koncentreret i Nykøbing og udkantsbyerne betaler prisen.
Jeg er født og opvokset i udkanten af Guldborgsund, og ved at lokalsamfundet trives
ved fællesskab. De som har mest brug for hjælp er desværre blevet tabt af systemet,
endda efter flere års behandling der aldrig har ført nogen vegne.
Jeg hører om flere og flere der ikke får de ressourcer de har brug for, for at leve et godt
liv, og jeg er fast besluttet på at kæmpe imod denne tendens. Vi skal passe på de
svageste, både byer og mennesker.
Kommunalvalget er din bedste chance for at have en politisk indflydelse på din
hverdag. Derfor bør du sætte dit kryds, hvor dine interesser hviler. Stem på en mere
mangfoldig fordelingspolitik, for et blomstrende udkantsguldborgsund og et
velfungerende kommunalt sundhedsvæsen.
Jeg vil:
Sætte de små byer på dagsordenen igen.
Gøre behandling mere tilgængeligt på handicapområdet.
Kæmpe for anstændige forhold i ældreplejen.

KANDIDAT NR. 6

Ludmila Plenge Schütt, 19 år
Jeg vil kæmpe for et mere åbensindet og livligt Guldborgsund. Vores kommune skal
være et sted, hvor der både er plads til alle, og muligheder for alle. Det tror jeg, vi kan
opnå, ved at ungdommens stemmer høres i byrådet.
Jeg vil kæmpe for bedre seksualundervisningen på folkeskolerne, for at få en
åbensindet ungdom der afspejler progressive danske værdier, og skubber samfundet i
den rigtige retning – altså en seksualundervisning der kan mere end, at undervise i
hvordan man undgår uønsket graviditet og kønssygdomme. En seksualundervisning der
også fokuserer, på hvordan vi behandler hinanden følelsesmæssigt og rummer andre
kønsidentiteter.
Jeg vil sikre gratis tandpleje til alle, da især mange unge vælger tandlæge fra, fordi det
er for dyrt. Det er helt forkert, at alle kan få hjælp til en brækket arm uanset økonomi
– men hvis man knækker en tand, skal man have dankortet frem.
Jeg vil skabe flere tilgængelige kulturoplevelser i hele kommunen for at gøre hele
kommunen mere attraktiv og livlig – også for dem der ikke har den tungeste pengepung.
Sæt dit kryds hvor dine interesser hviler. Stem for en mere åbensindet fremtid, og et
samfund hvor vi ikke skal vælge imellem huller i vores tænder, eller huller i vores
økonomi. Stem Enhedslisten.
Jeg vil:
Forbedre seksualundervisningen i folkeskolen
Kæmpe for mere tilgængelige kulturoplevelser i hele kommunen
Sikre gratis tandpleje til alle

KANDIDAT NR. 7

Ole Christian Kaup, 62 år, opstiller/operatør hos Raaco på kabinetlinjen, Medlem af
bestyrelsen for 3F Guldborgsund
Jeg stiller op for Enhedslisten, da jeg i
kraft af min livs- og arbejdserfaring
ved, hvor skoen trykker, når der
lovgives og træffes beslutninger hen
over hovedet på almindelige
mennesker.
Kommunen skal oppe sig for at
skaffe flere praktikpladser til de
unge under erhvervsuddannelse,
især på de store anlægsarbejder i
vores område. Og kommunen skal
være meget skarpere på at komme
efter de arbejdsgivere, som ser ser
stort på arbejdsmiljøet og
naturmiljøet omkring os.
Stoppe tvangsanbringelser og bortadoption ved tvang. Giv hjælp i hjemmet
Stoppe vikarmisbruget og før mere kontrol med arbejdsgivere, der bruger vikarer
Stoppe jagten på arbejdsløse og sygemeldte.

Kandidat nr. 8

Svend Aaquist, dirigent og komponist
Kultur skal ikke kun være tilgængeligt for dem der bor i Nykøbing, eller har nem adgang
til Nykøbing. Derfor skal bogbussen genindføres, gerne med for eksempel en forfatter,
musiker eller kunstner med på turen. På den måde kan ældre og handicappede både få
biblioteket og kulturoplevelser tættere på dem.
Vi skal løse sundhedsvæsnets grundlæggende problemer. Vi skal have flere varm
hænder, gratis tandpleje, ledelserne skal af med New Public Management tankegangen,
og sundhedsvæsnets ansatte skal have bedre løn.
Vi skal have bedre musikundervisning i folkeskolen. Musikskolens undervisning bør
integreres med folkeskolens undervisning. Her kan vi blandt andet tage inspiration fra
Vordingborg Kommune, hvor de har gjort en ekstra indsats for at udvikle
musikundervisningen
Mærkesager:
Genindførelse af bogbus
Bedre musikundervisning i folkeskolen
Litteratur- og sprogundervisning i Folkeskolen bør højnes
Sundhedsvæsenets grundlæggende problemer skal løses nu